Tidstavle

Saltholms historie

Oprindelig tidstavle skrevet af lokalarkivar Svend Jans. Supplerende oplysninger Inger Kjær Jansen og Erik Fischer Olsen.

1230

Stednavnet Saltholm optræder første gang i kong Valdemars jordebog, hvor kongen Valdemar Sejr skænker øen Saltholm til Roskildebispen Niels Stigsen.

1280

Københavns borgere får ret til at bryde kalksten på Saltholm.

1518

Kronens indtægter fra Amager viste, at der blev betalt 5½ mark og 2 skilling af Saltholm ”Som pleiger at were regnet til Amage”.

1518

Kronens indtægter fra Amager viste, at der blev betalt 5½ mark og 2 skilling af Saltholm ”Som pleiger at were regnet til Amage”.

1521

Hollændernes første privilegium på Amager, udstedt af Chr. d. II, giver dem ”frihed til at bruge, bebygge og beholde øen Saltholm, med al dens frihed, også Kalkstensbrud, dog skulde de sælge Kalksten til Kjøbenhavns borgere”. Der bliver indført fælles græsning og mejeribrug. Landgilde ( afgift, ydelse ) svares med 2 ½ tønde smør.

1532

Frederik den Første giver Lensmanden befaling til at forsyne Kongens Bygmester Morten Buszertt med 100 læster kalk. (læst = ældre rummål, 22 tdr. for korn og 12 for kalk og sand).

1541

De danske Amagere protesterer, med støtte af Rigsrådet, mod Hollændernes uindskrænkede ret til Saltholm, hvilket afstedkommer kongeligt brev, der giver samme rettigheder til de danske Amagere som til Hollændere.

1547

Fastboende Hollændere flytter bort fra øen, som nu bliver overdraget til samtlige beboere på Amager.
For græsning på Saltholm ydes nu til Kongen” 40 Joachimsdaler og 200 læs Kalksten, samt græsning af Kronens øxne og heste”.

1554

Brev til lensmanden om at hjælpe Jørgen Skinckel til en skude kalksten for betaling.

1559

Kongen anmoder om at lade et af hans store brændefartøjer løbe til Saltholm eftee tre eller fire ladninger kalksten, og lade disse føre til Varberg til udbedring af fæstningen. Samme år 100 læster til Hertug Adolf af Holsten.

1562

Lensmanden skal skaffe 1000 læster kalksten og lade føre til nærmeste havn, at de kan hentes til Slottet.

1564

Hertug Ulrich af Mecklenburg får en ladning kalksten.

1572

Hertug Adolf af Holsten får 200 læster. Bønderne skal hjælpe med brydningen.

1577

Lensmanden skal lade bryde en ladning eller to og sende til Kronborg.

1580

Tegl vinder frem som bygningsmateriale, så nu indtræder der stilstand i brydningen af sten på saltholm.

1658

Saltholm forbliver dansk ved Roskildefreden.

1659

Brev fra Staden København til Borgmester Peder Pedersen om at levere hø fra Saltholm til Københavns Garnision.

1670

Chr. d. V. konfirmerer Hollændernes rettigheder, men tager forbehold med hensyn til ejendomsretten. Endvidere bliver den afgift, der er ydet gennem 150 år – 200 læs kalksten årlig – nu afløst af Landgilde betalt i rede penge.

1688

Chr. d. V. s matrikel viser, at Hollænderne har græsning til 450 høveder og de danske byer til 1030.

1696

Gentagne store oversvømmelser tvinger Kronen til omfattende dæmningsarbejder, ledet af overkonduktør Hoffman. Det koster 300 rigsdaler. Daglønnen for en arbejder er 6 skilling.

1709

Pest (flek feber) i Preussen og Sverige. Karantænestationen oprettes på Saltholm. Skibe skal stoppe, ladning og mandskab landsættes med 40 dages karantæne. Tre pakhuse og et våningshus opføres. En præst skal berede de syge. Mange dør og bliver begravet på øen. Trods spærringen ved Saltholm kommer smitten alligevel til Amager, hvor halvdelen af befolkningen dør under pesten.

1715

Karantænestationen på Saltholm bliver nedlagt. Eibert Corneliussen bliver myrdet på Saltholm.

1717

Bestyrelsen af øen bliver underlagt Schouten i St. Magleby. (Schouten var byens øverste myndighedsperson, med udstrakte beføjelser og valgt på livstid).

1728

Saltholmskalken får stor betydning efter den store brand i København. De brandlidte får tilladelse til at bryde kalk til genopførelse af den ødelagte by.

1730

Privilegium gives Felix du Sart og Antonie Bonfils til kalkbrydning på Saltholm.

1743

Amagerne hævder at kalkbrydningen giver indskrænkninger i deres rettigheder. De klager over at ¼ af grønsværen er ødelagt.

1745

Der gives tilhold om at fylde de opgravede kalkhuller.

1747

Jacob Fortling får privilegium på at bryde alle slags sten. Endvidere tilladelse til kalkbrænderi på ”Kastrup Knæ” nuværende Kastrup havn.

1750

Rentekammeret foreslår Fortling aftale om erstatning til Amagerne, antagelig ydet i form af kreaturoverførsel.

1763

Efter Fortlings død 1761 overdrages værkerne til Jacob Stentzler og Jess Didrichsen.

1765

Der bliver oprettet vedtægt mellem Hollænderbyen og de danske byer. Hvert sogn må græsse 400 høveder på Holmen. Hvad derudover græsser skal betales med 4 Rigsdaler pr. stk. Svin må kun gå på stranden kommer de ind på øen, må de frit slås ihjel.

1775

Østerbroværket (senere ved Langebro) forpligtes til at betale 50 Rigsdaler, og fylde hullerne.

1777

Efter Stentzler, overtager direktør ved Universitetets Bogtrykkeri Nicolej Chr. Høpfner og amtsfuldmægtig Chr. Ditlev Westerholt værkerne. Samtidig får regimentskvartermester Oberkampf privilegium mod ”aarlig ducørs erlæggelse”.

1778

Tre forskellige værker graver nu kalk på øen, og der bliver oprettet kontrakt med Schouten og fogderne, hvorefter der i afgift skal betales 4 Mark pr. favn kalksten.

1784

Kastrupværkerne sælges til major Chr. Jørgensen og kanceliråd P. Jac. Hygom for 41.000 Rigsdaler. De 24.000 Rigsdaler bliver udlånt af Det Kgl. Krigshospitals kasse…..

1792

Kastrupværk sælges til Justitsråd, Generalkrigskommisær O.T.Lange.

1798

De udviste pladser til kalkudvinding er nu udnyttet. Amagerne prøver at stoppe udvindingen, men Højsteret forpligter dem til at udvise nye pladser. Værkerne svarer årlig 100 Rigsdaler.

1800

Der graves nu 1000 kubikfavne kalksten årlig. På øen bor der 28 personer, men der beskæftiges mange flere arbejdere. To marketenderier ”Barakkehuset” og ”Ærtehuset” sørger for forplejningen.

1803

Tallet på græsninger angives nu til over 2000 høveder.

1807

Under krigen med England ligger alt arbejde stille på Saltholm. Efter træfninger på søen, bliver omkomne engelske søfolk bragt i land og begravet på øen. Begravelsespladsen findes ikke mere.

1813

Kastrupværk med rettigheder sælges til stenskipper senere kammerråd Martin Petersen. Ny græsningsvedtægt : et høvde eller en hest pr. td. hartkorn. Græsninger udlejes til sjællandske gårde for 4 Rigsdaler. For kalve og får det halve. For gæs 8 skilling.
”Formandsskabet for Amagerland” styrer nu øen. Det består af de to største lodsejere, samt Schouten og sognefogeden i det danske sogn.

1815

Amtstuen kan ”ikke finde ud af, hvad hver mand kan tilkomme i Saltholmsgræsningen, da hartkornet i St. Magleby er ureguleret og ikke kan bringes i rigtighed”.

1827

Der bliver anlagt ”harehøje”, hvor harer og andre dyr kan søge op i tilfælde af oversvømmelse af Saltholm.

1832

Overføres : 896 stk. Hornkvæg, 405 heste, 282 får og lam og 832 gæs fra Dragør.

1833

Kontrakten bliver fornyet med Ny Værk. Kastrup Værk og Ny Værk svarer en årlig afgift på 100 Rigsdaler.

1841

Nyt formandsskab efter kgl. anordning: Et sogneforstanderskab for hvert sogn, og en snæver komite: 3 fra Taarnby og 2 fra St. Magleby.

1846

Ny ordning: 12 græsninger pr. tønde hartkorn, eller 1 høved pr. ¾ skæppe. Et høved er lig med 2 kalve, 6 får eller 8 lam.
Byerne får følgende antal græsninger: Sundbyvester 109, Sundbyøster 105, Taarnby og ladegaardsmarken 209, Kastrup 104, Maglebylille 78, Tømmerup 85, Ullerup og Viberup 92 og Hollænderbyen 381 – ialt 1163.

1850

Nu indstilles den effektive brydning. Kalkstenen ligger for lavt, hullerne fyldes med vand. Fra Dragør overføres endnu mest stort kvæg, men efterhånden overtager Kastrupværk transporten med store skøjter.

1856

Den 23. juli brænder den gamle Holmegård totalt ned til grunden, men allerede et par måneder efter er en ny gård opført, men denne gang på vestsiden af øen.

1861

Proces mellem Taarnby og St. Magleby om øens kommunalretslige stilling. Sagen føres for Amager Birk 1857, for Overretten 1860 og for Højesteret 1861, St. Magleby er stadig fritaget for fattigbidrag og dertil hørende forpligtelser.

1862

Højsteret fastslår – udfra Chr. d. V. s reservation af 1670 – at Staten har ejendomsretten til øen, medens Amagerne kun får ret til græsningen.

1873

Staten overdrager ejendomsretten endeligt til Amagerne. De får skøde på øen, mod at betale 31.000 Rigsdaler fordelt over 30 år.

1874

Den 29. december oprettes et Ejerlaug. Bestyrelsen består af et repræsentantskab: 4 fra Taarnby sogn og 2 fra St. Magleby, samt en bestyrelse på 11 mand.

1890

Man ophører med at bryde kalksten på Saltholm.

1904

I februar udbryder den russisk – japanske krig. Regeringen sætter lettere sikkerhedsforanstaltninger i værk. Der bliver bl.a. bygget skanser på Saltholm. Det er iøvrigt de eneste forsvarsværker i hele Europa, som bliver opført p.g.a. den russisk – japanske krig.

1907

”Hillerupskoven” bliver plantet på Saltholm.

1910

Bygningen af Saltholmsbatteriet påbegyndes. I slutningen af juni nødlander ingeniør Cederstrøm i sin ”Bleriot” på Saltholm under kapløbet med Alfred Nervø og Robert Svendsen om at komme først over Sundet. Et barn født udenfor ægteskab, gør det nødvendigt at fastslå det kommunale tilhørsforhold. Indenrigsministeriet dekreterer : Øen hører under Taarnby kommune.

1912

Ny kalkbrænderi (Ny Værk), som tidligere havde købt Kastrup Værk, tilkendes vedvarende ret til brydning. I kontrakten fra 1833 havde Amagerne ikke betinget sig nogen opsigelsesret. Højsteretsdom: Retten kan ikke fraskilles ejendommene på Amager.

1914

Under 1. Verdenskrig placeres sikringsstyrker på Saltholm.

1915

En 3,3 km lang jernbane anlægges mellem de to batterier, Barakke batteri og Saltholm batteri, og indvies den 18. juni højtideligt af selveste forsvarsminister P. Munch.

Den 19. august går den engelske ubåd UE 13 på grund ved Svaneklapperne. 2 tyske torpedobåde angriber ubåden. Ubådsbesætningen springer overbord. 15 mand bliver reddet af 3 danske torpedeobåde der kommer til undsætning,hvorimod 14 mand fra ubåden drukner. 40 ansøgere til den ledige stilling som ”Holmemand” (opsynsmand).

1917

Forslag om at Staten skal købe Saltholm for 350.000 kr. Finansministeriet resolverer at sagen bør stilles i bero på grund af vanskelige finansielle forhold.

1918

Charles Lund udgiver sin : Forslag til løsning af arbejdsløshedsspørgsmålet, om inddæmning og kultivering af Saltholm. Man genoptager brydning af kalksten. Bolværket ved Barakkebroen bliver forbedret og sejlrenden bliver uddybet til 2,50 meter.

1919

Saltholmshartkornet bliver stadig delt i mindre andele. For at de ikke skal blive for små, fastsættes det at mindste andel for fremtiden skal være 1 fjerdingkar og 1 albom (indenrigsministeriel betænkning). Saltholm får sin egen og første skole.

1920

Man stopper med at bryde kalksten på Saltholm.

1921

For at opretholde rettighederne foretager værket nye gravninger efter kalk.

1922

Ifølge en lov om søforsvaret, bliver batteriet på Saltholm bibeholdt, men den militæriske bemanding på øen er herefter kun på én mand – en underofficer – sergent Wittrup.

1928

Den 3. januar lander en af hærens flyvemaskiner på øen med en jordmoder til Holmegård. Den nyfødte bliver døbt Stella Flyvia.

1932

Det vedtages at nedlægge Saltholms batteri.

1934

Endnu engang forsøger kalkværket at bryde kalksten på øen, men det viser sig at størstedelen af kalkstenene er for bløde til at de kan brændes i værkets ringovne.

1935

Kalkbrydningen på Saltholm standses endeligt.

1936

Der er kun 2 elever tilbage i skolen på Saltholm.

1940

Under 2. Verdenskrig sker en ”mild” besættelse af Saltholm.

1942

Planer offentliggøres om øens fremtid som fritids – ferieø.

1950

Der er ikke dyr nok på Amager til at udnytte græsningen. Der udlejes i større omfang til sjællandske landmænd. Gæs på græs koster 25 øre pr. gås pr. sæson.

1952

For at blive medejer af øen kræves – iflg. nye vedtægter – dansk indfødsret og ejendom på Amager.

1960

Ejerlauget består af 231 andelshavere, der råder over 1251 9/96 græsningsandele, fordelt efter hartkorns – beregning:
1 tønde = 8 skæpper
1 skæppe = 4 fjerdingskar
1 fjerdingskar = 3 albom
Mindste andel: 1 fjerdingkar og 1 albom.

1969

Folketinget vedtager at udarbejde planer om en storlufthavn på Saltholm.

1973

Der bliver vedtaget en lov om at bygge en ny lufthavn på Saltholm.

1983

Syd for Saltholm bliver det sydøstlige farvand udlagt til sælreservat. Samme år bliver hele øen fredet. Den ny lufthavn ser herefter ud til at må opgives.

1991

Kroen på Holmegård lukker, hermed er det slut med de berømte mågeæggekager.

1992

Lov om udbygning af Københavns Lufthavn bekendtgøres, hermed ophæves loven fra 1973 om anlæg af storlufthavn på Saltholm endeligt.

1998

Saltholm får sit eget museum. Det indrettes i Stenladen, som ligger overfor Barakkegården. Initiativtager og museumsdirektør er Hans Zimling.

2003

Kirkegården på Saltholm bliver kirkelig indviet af præster fra Kastrup kirke.

2004

Landbrugsdriften på Saltholm bliver bortforpagtet, da det ikke mere er muligt for ejerlauget at skaffe kreaturer nok til afgræsning af øen.

2013

Havnen bliver i december voldsomt beskadiget af stormen Bodil.

2014

Havnen bliver grundigt renoveret og landbrugsdriften overtages igen af ejerlauget selv. Ejerlauget har nu selv får på øen , og kreaturer kommer fra det øvrige Danmark til afgræsning.

2015

Vejrly og flagstang på havnen indvies i maj.